Gør morgenrutinen let med single lash extensions
Vippe extensions gør det nemmere at komme ud af døren om morgenen
Det er en daglig kamp for mange kvinder at komme igennem morgenrutinen. Håret skal sidde pænt og tøjet være i orden, før man begiver sig ud på endnu en arbejdsdag. Dog er det for de fleste make-up’en, der tager længst tid om morgenen. Det kræver nemlig sin kvinde at lægge en fejlfri foundation og en snorlige eyeliner. Dog kan processen forkortes ved at tage et par nemme genveje. Det gælder særligt den tid, man bruger på at lægge mascara, som kan tage kostbare minutter hver morgen. Vipperne skal først bukkes før mascaraen skal lægges på, og det kræver en del tålmodighed, hvis man har en anelse travlt. Derfor vælger mange kvinder at bruge single lash extensions, som er en nem måde at undgå den besværlige mascara på. Her får man ekstra vipper på sine øjenlåg, som får øjenvipperne til at synes længere og mere fyldige. På den måde ligner det, at man har en fantastisk god mascara på, som perfekt deler og forlænger vipperne. De falske vipper fås i mange forskellige varianter, alt efter hvilket udtryk man går efter. De kan holde i lang tid, hvis de blot passes og fornys med jævne mellemrum.
Brug single lash extensions for et naturligt og enkelt udseende
En mascara kan kun holde tre måneder, før den bliver for gammel. På dette tidspunkt begynder den at klumpe på vipperne, og smuldre af i løbet af dagen. Ordentlige mascaraer kan nemt koste et par hundrede kroner, og derfor bliver det hurtigt dyrt i løbet af året. Disse penge sparer man væk med vippe extensions, da de holder i længere tid. På den måde sparer man både besværet og pengene. Man undgår også at gå i løbet af dagen og være bekymret for, om make-up’en mon er faldet af. Denne måde at få fyldigere vipper på er derfor oppe i tiden af flere grunde. En anden vigtig grund er, at skønhedsidealet idag opfordrer til et naturligt look, hvor make-up’en skal være så diskret som mulig. Det tager dog alligevel en del snilde og make-up færdigheder at kunne se naturlig ud, uden at ligne, at man lige er stået ud af sengen. Derfor er extensions på vipperne en god måde at imødekomme dette skønhedsideal på, uden at man skal bruge lang tid eller mange penge.